24 Feb 2024 - Simon Lehm Frandsen
Uligheden i det danske samfund er på det højeste niveau i 35 år, og udviklingen ser ud til at fortsætte (Olsen & Rud, 2023). Dette kan ses som en højredrejning af den økonomiske politik, men vi påmindes konstant om at uligheden ikke er vigtig, så længe der eksisterer en generel økonomisk fremgang i landet. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh (2022) har ligeledes udtalt, at i et af verdens mest lige lande er forøgelsen af den økonomiske ulighed “fløjtende ligegyldig”. Det gør han i forbindelse med sin ambitiøse plan for Danmarks fremtid, baseret på en økonomisk model der vil øge uligheden, men samtidig sigte mod at øge den generelle velstand. Vanopslagh udtaler i samme ombæring at selv de venstreorienterede er ligeglade med den øgede ulighed, da de jo tillader at den stiger. Og hvor det nemt kan argumenteres at den moderne socialistiske ideologi accepterer uligheden, da den bygger på en justering af den liberale kapitalisme frem for et ønske om opbrud med samme (Zizek, 2000), er sådanne udtalelser dybt bekymrende i en tid hvor Liberal Alliance ikke er et nicheparti der forsøger at tillokke et mindre vælgersegment, men derimod er et bredt parti med stor folkelig opbakning og ambitioner om magtfuld indflydelse på det danske samfund.
Liberal alliances planer er et tydeligt eksempel på den klassiske fejltagelse i den neoliberale kapitalismes tænkning på samfundsplan kendt som Ceteris paribus (alt andet lige). Ideen om at menneskets virkelighed kan tages ud af videnskaber der er grundlæggende humanistiske, ville være morsomt var det ikke for den dybt tragiske realitet, at disse tanker finder sted blandt ellers seriøse magthavere. Eksempelvis er økonomisk ulighed i et land korreleret med dårligere mentalt og fysisk helbred, lavere forventet levealder, lavere uddannelsesniveau, højere forbrug af euforiserende stoffer og meget mere (Wilkinson & Pickett, 2009). Og hvor det er rigtigt at Danmark har en ganske lav ulighed, ses det i tal fra The World Bank (2024) at de lande der ligger sammen med Danmark i høj grad udgør øvrige af de lykkeligste lande i verden (Finland, Holland, Norge, Island osv.), altså lande hvor velstanden er høj, men uligheden samtidig er lav. Lande der minder om disse i kultur og velstandsniveau som Storbritannien, USA og Irland er alle at finde noget længere nede på lykkelisten, og disse lande har samtidig en markant højere økonomisk ulighed. Dette burde være en overraskelse for neoliberale økonomer, men for socialpsykologer er det alt andet. Det er lige nøjagtigt som man ville forvente det.
Menneskers cortisolniveau (også kaldet stresshormon) er højest i sociale situationer de skal løse en opgave de ikke er i stand til at løse, samtidig med at andre observerer dem (Dickerson & Kemeny, 2004). Dette betyder at vi generelt bliver presset allermest når vi ser andre lykkes med ting vi ikke selv kan leve op til, en tendens der altid vil stige med større ulighed. Samtidig hermed ses det at når den økonomiske ulighed er høj, skrumper muligheden for social mobilitet, hvilket skaber de perfekte vilkår for sådanne situationer (Lingxi et al., 2022). Med andre ord er der en direkte sammenhæng mellem angst- og stressniveau hos dem der er på bunden af samfundet, og størrelsen på den økonomiske ulighed i samfundet.
Og at tro at man i et moderne globaliseret kapitalistisk samfund er ligestillede på tværs af nationer og sociale klasser, er ganske enkelt uholdbart. Den politiske klasse vil altid udnytte menneskets iboende frygt for forandring (Svendsen, 2007), og samtidig holde grupperinger nede i en offertilstand der gør dem afhængige af af det magtfulde apparats redning (Zizek, 2000), hvorfor langt størstedelen af en befolkning vil forblive på bunden af samfundet, i et samfund hvor der er et stor skel mellem top og bund. Dette gælder i samtlige skalaer man kan forestille sig, helt nede fra forholdet indbyrdes på en arbejdsplads, til fattige landes vilkår i en globaliseret økonomi. Altså ser vi hvordan en højere grad af ulige magtstrukturer skaber forholdene for stress, angst og håbløshed. Den globale kapitalisme skaber unægteligt rigdom på tværs af samfund, men tegner samtidig en stor rød ring rundt om de lande der er med, og de lande der ligger udenfor ser langsomt deres små lokale landbrug dreje nøglen om, for derefter at arbejde til sulteløn for den globale maskine, mens indbyggerne bliver fattigere og landets ressourcer langsomt slipper op (Zizek, 2016).
Det virker dog usandsynligt at bare det at poste flere penge i de lavere klasser skulle løse problemet, da flere penge ikke i sig selv ændrer de tidligere nævnte strukturer der holder folk fast i deres lavere status. Dette er den løsning der traditionelt ses blandt de røde partier, og trods gode intentioner om at fremme menneskers velbefindende, fastholder denne politik stadig folk i deres offerrolle på bunden. Så selvom Liberal Alliances projekt er ærbart, mår de mener at kunne fremlægge en økonomisk model der er bedre end den nuværende, må dette antages kun at gælde for den del af samfundet der i forvejen befinder sig på toppen, og samtidig kunne fungere som en drivkraft for de lavtrangerende til at trampe hovederne ned på deres nærmeste for selv at kunne komme længere frem i bussen. Måske man skulle overveje at ændre de sociale strukturer, før man piller for meget ved den økonomiske fordelingsstrategi.
Dickerson SS, Kemeny ME. Acute stressors and cortisol responses: a theoretical integration and synthesis of laboratory research. Psychol Bull. 2004 May;130(3):355-91. doi: 10.1037/0033-2909.130.3.355. PMID: 15122924.
Lingxi, G., Bochi, S., Ziqing, D., & Guangming, L. (2022). How Wealth Inequality Affects Happiness: The Perspective of Social Comparison. Frontiers in Psychology, 13. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2022.829707
Olesen, T. L., & Rud, S. (2023, marts 31). Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik sætter yderligere turbo på, siger professorer. Hentet 24. februar, 2024, fra https://www.dr.dk/nyheder/penge/uligheden-er-rekordhoej-regeringens-politik-saetter-yderligere-turbo-paa-siger
Svendsen, L. F. H., 2008. Frygt. Aarhus, Forlaget Klim.
Vanopslagh, A. (2022, april 26). Vanopslagh kaldte sin plan for Danmark »ambitiøs« – men uligheden vil vokse markant: »Det er bedøvende ligegyldigt«. Hentet 24. februar, 2024, fra https://www.berlingske.dk/politik/vanopslagh-kaldte-sin-plan-for-danmark-ambitioes-men-uligheden-vil-vokse
The World Bank (2024, February 16). Gini Index. Data.Worldbank.org. Hentet February 16, 2024, fra https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?most_recent_value_desc=false
Žižek, S. (2009). First as tragedy, then as farce. London, Verso.
Žižek, S. (2000). The Fragile Absolute. London, Verso.
Žižek, S. (2016). Refugees, terror and other troubles with the neighbors : against the double blackmail. Brooklyn, NY, Melville House.