Åndsliv har til formål at bidrage kritisk til den aktuelle samfundsdebat, ved at tilbyde alternative forståelsesrammer til den dominerende diskurs’ bevægelse væk fra de menneskelige værdier.
Åndsliv ønsker at sætte fokus på mulige forklaringer til den stigende fremmedgørelse mange mennesker oplever i en verden, der i fortsat accelererende tempo bevæger sig mod dekadencens epicenter, og på vejen fjerner det enkelte menneske fra tilværelsens mening. Åndsliv ser bekymret på denne tendens, og ønsker på aktivistisk vis at stå som antitese til økonomidiskursens fokus på vækst for vækstens skyld, og tilbagebringe fokus på menneskelige værdier, og med menneskets oplevelsesverden som det ultimative mål.
Åndsliv ser eksempler på dette oprør alle vegne, i kunsten, film, kulturen, samfundsdebatten, og ikke mindst videnskaben, der i stigende grad sætter fokus på det enkelte menneskes fremmedgørelse fra den verden det befinder sig i. Åndsliv ønsker at bidrage til denne debat, og bidrage med egne perspektiver på forklaringer og eventuelle løsningsmuligheder.
Åndsliv ønsker at rette fokus væk fra “hvordan” og tilbage på “hvorfor” til spørgsmål om samfundets og individets værdiskabelse, og hvordan der udpeges retninger på et grundlag af menneskelig værdi frem for økonomisk.
Åndsliv består af tre hovedsektioner: Tidsskriftet “Åndsliv”, “Samfund/Politik” og “Kultur”. Alle tre sektioner agerer som én samlet entitet, og sætter fokus på forskellige aspekter af åndslivs værdigrundlag.
Tidsskriftet leverer dybdegående akademiske artikler, og er som sektion hovedansvarlig for at levere analysen og beskrivelsen af Åndslivs grundlæggende forståelsesramme og værdigrundlag.
Samfund/Politik leverer en forståelse af hvor vi ser de af tidsskriftet berørte emner og forståelsesrammer i en virkelighedsnær kontekst. Hvor bevæger det politiske landskab sig tættere på eller længere fra de menneskelige værdier, og hvordan ser vi disse tendenser udspille sig konkret i vores hverdag.
Kultur leverer anmeldelser og analyser af kulturarrangementer, -personligheder og -udgivelser, med fokus på hvor i kulturlivet det er muligt at møde værker der berører de emner Åndsliv ser som essentielle for forståelse af den menneskelige oplevelsesverden.