22 Jun 2024 - Simon Lehm Frandsen
Et europaparlamentsvalg er som bekendt ikke det samme som et folketingsvalg, blandt andet fordi der ofte er tale om mindre kendte (læs populære) kandidater, samtidig med at valgdeltagelsen altid er markant lavere. Hertil kommer at man ved valget i år fortsatte tendensen med at sprede mandaterne ud på flere partier, da de danske MEP’er gik fra at repræsentere syv til nu ti partier. Dette betyder at man til et EP-valg både skal få de stemmeberettigede til at pege på sit parti i meningsmålingerne, men samtidig også mobilisere dem ned til stemmeurnerne for at valget kan blive en succes. Og det lykkedes langt fra for alle. Herunder følger en indkogt analyse af den vigtigste pointe fremadrettet for samtlige partier der stillede op til det danske EP-valg:
SF blev for første gang nogensinde det største parti, men dette er ikke nødvendigvis ufarligt. Når jublen er dalet skal Pia Olsen Dyhr i arbejdstøjet, da hun nu godt kan forvente at skulle svare på markant flere kritiske spørgsmål, og samtidig navigere i en forholden sig til spørgsmålet om hvorvidt hun er statsministerkandidat. Pia Olsen Dyhr har tidligere udtalt at hun mener at statsministeren bør være “formanden for det største parti i rød blok, og det er immervæk Socialdemokratiet”. Denne udtalelse skal SF forvente at skulle forholde sig til fremadrettet. Derudover vil SF være tvunget til at finde en strategi for finansieringen af de forslag de kommer med, da en stor del af en socialistisk politisk kampagne ofte vil være afhængig af det kapitaliske markeds værdiskabelse (Zizek, 2009), samtidig med at de skal forholde sig til kritikken om at de vil begrænse menneskets frihed ved at sætte grænser for markedet (Sandel, 2012). Holder SF, som ventet, fast i deres kurs om at arbejde mod økonomisk ulighed og de afledte konsekvenser heraf (Wilkinson & Picket, 2009; Frandsen, 2024) kan de ligeledes forvente et godt valg til folketinget.
Socialdemokratiet står på ustabile ben efter det værste valg i partiets historie, og det må nødvendigvis føre til selvransagelse herfra. Partiet har igennem flere år haft ry for at føre en frygtens retorik, der har været succesfuld i at fastholde vælgerne i en ide om at der var behov for kendte kræfter ved roret (Svendsen, 2008). Med den nuværende økonomiske situation er dette blevet sværere at fastholde, og derfor er Socialdemokratiets næste træk umuligt at spå herfra, men det kan gå to veje:
Selvom Venstre gik fra 4 til 2 mandater blev resultatet fejret med stor tilfredshed i Venstre-lejren. Det skyldes at meningsmålingerne i længere tid har haft Venstre nede at titte på 7-8%, og samtidig placeret Venstre som blot det tredjestørste borgerlige parti. Nu står de efter et valg næsten med lige så mange stemmer som Socialdemokratiet, og markant større end noget andet borgerligt parti. Venstres udfordring herfra bliver at bruge deres nye magtposition internt i regeringen til en kommende regeringsrokade. På valgnatten åbnede Folketingets formand Søren Gade op for at hans formand Troels Lund Poulsen bør ophøre med at sidde på Forsvarsministerposten, og i stedet få et mindre tungt driftsministerium, for at kunne fokusere på rollen som Venstres formand (Tofte & Nissen, 2024). En uheldig timing, men ikke desto mindre korrekt at Venstre bør fokusere på at få Troels Lund som en mere nærværende formand, og forsøge at skaffe sig lidt tungere ministerposter generelt til den rokade der utvivlsomt kommer efter sommerferien.
Mona Juul klarede som ny formand første test over forventning. Konservative har klaret sig tiltagende skidt i meningsmålingerne de senere år, og har naturligt skulle genfinde sig selv efter Søren Pape Poulsens tragiske død. Konservatives mål må blive at bruge dette resultat til at fastholde sin position i blå blok, og insistere på at man i fremtidige samarbejder til højre for midten er nødt til at kigge i deres retning. Dette bliver i særdeleshed interessant i mødet mellem klimapolitikken hos henholdsvis Konservative og øvrige borgerlige partier som Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Danmarksdemokraterne klarede valget meget som forventet, men det er dog fortsat en vigtig hak i deres kasket at kunne sige de er repræsenteret i Europa. Danmarksdemokraternes helt store spørgsmålstegn har været ved hvilken EP-gruppe de skulle blive en del af, og er altså nu endt med at finde sig i selskab med Italiens Brødre i gruppen ECR. Det interessante her bliver at se om denne beslutning også vil præge deres nationalpolitiske retning, da ECR-gruppen er anset som den nationalkonservative gruppe i EU som trods alt gerne vil samarbejde om visse ting, i modsætning til ID-gruppen der ofte ses som den nationalkonservative gruppe der agerer en stærk proteststemme. Danmarksdemokraterne er flere gange blevet kritiseret for ikke at fremføre reel politik (eg. Aiche, 2023), men måske er denne skude ved at vende efter dette valg?
Selvom Radikale Venstre gik et mandat tilbage har de ikke meget at klage over. Danmarks måske mest EU-positive parti lykkedes med at få et overbevisende mandat til den unge Sigrid Friis i dennes første valgkamp. Radikale har ikke meget der skal laves om, da Martin Lidegaards rebranding som et parti for de unge synes at virke tilpas godt til at de med ro i sindet kan fortsætte arbejdet. Dog ser de ud til at miste deres EU-kommisærspost som Margrethe Vestager pt. besidder. Selvom det er yderst tvivlsomt at hun vender tilbage til dansk politik er det stadig en stor profil de mister i det europæiske billede, og de må nu forsøge at finde det europæiske fodfæste på anden vis.
Liberal Alliance kom for første gang nogensinde i Europaparlamentet, men at partiets valgfest sluttede 20 minutter efter resultatet kom frem, siger en del. LA har i meningsmålingerne fløjet opad, og har flere gange stået til at blive landets næststørste parti, og klart det største i blå blok. At man nu står efter et valg som det fjerdestørste parti til højre for midten forsøges underspillet, men må anses som en katastrofe for Alex Vanoplsagh. LA har ét klokkeklart mål herfra, at få mobiliseret deres vælgere. At vælge politik til er en aktiv handling (Savater, 2003) og i særdeleshed unge mænd er svære at få til at engagere sig på dette område (Savater, 1992). LA er fortsat vældigt populære blandt de unge mænd, men deres strategi med ikke at fremlægge meget reel politik, og samtidig bygge det hele op på en enkelt person i “Daddy Vanopslagh”, har vist sig som en stor fejltagelse nu hvor denne ikke var opstillet til valget. LA er nødt til at ændre strategi frem mod det kommende kommunalvalg hvis de vil have en chance for at stå stærkt på landsplan.
Enhedslisten har muligvis været det mest lavmælte parti efter valget, og deres position synes at være fortsat ganske stabil på nationalt plan. Enhedslisten må siges at have to punkter at tage med fra valget:
DF var ikke blege for at vise at de var bekymrede for om de fik et mandat, men det lykkedes uden større problemer, og de kan være godt tilfredse. Anders Vistisen er en stærk mand i EU, hvilket blev klart efter at han blev valgt som “spidskandidat” for den nationalkonservative EP-gruppe ID (Alstrup, 2024). DF må fortsat forsøge at bruge den store stemme i EU til at vise deres vælgere at de vil beskytte de ydre grænser, men skal passe på med ikke at skræmme folk væk ved at placere sig i en gruppe der er kendt for ikke at være nær så samarbejdsvillig som den ECR-gruppe Danmarksdemokraterne er trådt ind i.
Moderaterne lykkedes ganske vist med at få et enkelt mandat, og selvom de på valgaftenen insisterede på at det var mægtig flot for så nyt et parti (hvilket givetvis er sandt), var det ikke en tilfreds formand der gik på talerstolen den dag. Lars Løkke kunne på aftenen konstatere at regeringen samlet set ikke havde gjort det særlig godt, og fandt hurtigt løsningen frem: flere reformer og mere mod til at skabe forandringer (Koue, 2024). Løkke var ikke sen til at henvise til sundhedsstrukturkommisionen som et eksempel på et sted man kunne sætte ind, og Moderaterne har et og netop kun ét klokkeklart mål frem mod næste valg: lav nogle reformer og større forandringer der kun ville være mulige med det nuværende regeringssamarbejde, for at vise vælgerne at den nuværende konstellation er en nødvendighed for at føre den moderate politik, der jo immervæk har klaret sig godt i al fald økonomisk.
Alternativet fik ingen mandater, og må nu forsøge at genfinde lidt fodfæste efter længere tid med skærmydsler i partiet. Jan Kristoffersen forsøgte sig med flere ikoniske valgplakater som “Jandalf den grønne” og “Jannabis til Cannabis”, men lykkedes altså ikke med andet end at fastholde Socialdemokratiets tredje mandat gennem deres fælles valgforbund. Alternativet skal tænke i nye retninger og det skal nok være hurtigt hvis partiet skal overleve. Det samme sagde man dog kort inden seneste valg hvor partiet stadig nåede en mirakuløs redning, så aldrig sig aldrig med dem fra liste Å.
Aiche, N. (2023) Støjberg har en demokratisk forpligtigelse til at fremlægge reel politik. Altinget. Hentet d. 22. juni 2024 fra https://www.altinget.dk/artikel/nadeen-aiche-danmarksdemokraterne-har-en-forpligtigelse-til-at-fremlaegge-reel-politik
Alstrup, J. A. (2024). DF-profil er ny spidskandidat for europæisk højrefløjsgruppe. Altinget. Hentet d. 22. juni 2024.
Frandsen, S. (2024). Hvorfor økonomisk ulighed altid er et problem. Åndsliv. Hentet 7. juni 2024, fra https://xn–ndsliv-hua.dk/2024/02/24/Hvorfor-%C3%B8konomisk-ulighed-altid-er-et-problem.html
K, M. (2024). Lars Løkke kalder valgresultatet for en advarsel fra vælgerne. DR. Hentet d. 22. juni 2024 fra https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/lars-loekke-kalder-valgresultatet-en-advarsel-fra-vaelgerne
Renard, T. Z. (2024). S fik dårligste valgresultat nogensinde: Hvad gør Socialdemokratiet nu? DR. Hentet 22. juni fra https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/s-fik-daarligste-valgresultat-nogensinde-hvad-goer-socialdemokratiet-nu
Sandel, M. (2012). What Money Can’t Buy. London, Allen Lane.
Savater, F. (1992) Den Politiske Brødrister. København, Forlaget Forum A-S.
Savater, F. (2003) Mod til at vælge. København, People’s Press.
Skærbæk, M & Larsen, J. B., (2024) Socialdemokratiet i hårdt angreb på SF:»Det er topmålet af uansvarlighed« . (2024, May 12). Politiken. Svendsen, L. F. H., 2008. Frygt. Aarhus, Forlaget Klim.
Tofte, L. R. & Nissen, S. W. (2024). Midt under valgaftenen talte Søren Gade lige ud af posen: Troels Lund skal fokusere på formandsposten i Venstre. DR. Hentet 22. juni fra https://www.dr.dk/nyheder/politik/midt-under-valgaftenen-talte-soeren-gade-lige-ud-af-posen-troels-lund-skal-fokusere
Wilkinson, R. & Picket, K. (2009). The Spirit Level – Why Equality is Better for Everyone. London, Allen Lane.
Žižek, S. (2009). First as tragedy, then as farce. London, Verso.