20 Jan 2025 - Simon Lehm Frandsen
Mit kære barn
Meget skal du lære om livet, og der kommer aldrig en dag hvor jeg kan besvare alle dine spørgsmål og forundringer. Det bør altid være en del af det at være ung at man forundres og udforsker sin verdensforståelse, men du vil som du bliver ældre møde mange mennesker i alle aldre, der tror de har regnet det hele ud. Når du kigger på min bogreol og bliver inspireret til at stille spørgsmål og til at udforske livets mangfoldige facetter, håber jeg at du aldrig glemmer hvor lidt din far egentlig ved om verden. Der er så meget derude vi mangler at forstå, og meget af det vi tror vi ved er ikke sandt. Både din mor og jeg vil forsøge at give dig de bedste betingelser for at forstå verden, og hvor din mor er god til at tage initiativ og få ting gjort i virkeligheden, er din far nok bedre til at blive lidt fjern og fordybe sig i det andre synes er kedeligt. Jeg håber derfor at du når du bliver gammel nok læser disse ord, og ved i dit hjerte at jeg altid har forsøgt at blive et bedre menneske og en bedre far. Det jeg har lært vil jeg nu forsøge at give videre til dig.
Min første lektion handler om historien “De der vandrer bort fra Omelas”. Historien må du selv læse når du bliver gammel nok (den er kun 15 sider lang), men jeg vil give dig meningen med historien her, da det ikke er sikkert du er gammel nok til at forstå det når du læser den.
Historien handler om at forstå at den rigdom og de gode ting vi har her i livet, tit og ofte er baseret på at andre mennesker eller dyr lider og har det dårligt. Vi er rige i Europa fordi folk i resten af verden bliver udnyttet. I Danmark er vi rigere end andre europæiske lande fordi deres arbejdskraft bliver udnyttet. I vores familie er vi rigere end gennemsnittet fordi andre skaber en velstand som vi kan lukrere på, altså få gavn af. Inderst inde ved vi alle sammen godt disse ting, og nogle gange er der ikke meget vi kan gøre ved det. Men tænk på de scenarier hvor vi ikke behøver at acceptere denne lidelse, og i stedet tager et aktivt valg om ikke at udnytte de goder der skabes af andres lidelse. Det er det det betyder at vandre bort fra Omelas.
Vi vandrer bort fra Omelas når vi køber kød fra frilandsdyr, fordi vi ikke vil acceptere den måde de andre dyr behandles på.
Vi vandrer bort fra Omelas når vi investerer i Afrika, fordi vi ikke vil acceptere at et helt kontinent udsuges fra dets mineraler af vestlige rigmænd og efterlader et område i fattigdom.
Vi vandrer bort fra Omelas når vi køber fairtrade kaffe og fravælger palmeolie for at forhindre skovrydning og ødelæggelse af biodiversitet, samt for at undgå at fattige mennesker udnyttes som slaver.
Vi vandrer bort fra Omelas når vi køber bæredygtige skaldyr, fordi bundtrawling ødelægger vandmiljøet.
Lidt forsimplet vandrer vi altså bort fra Omelas når vi fravælger den nemme og alment accepterede løsning, fordi vi ikke vil leve et liv på en sådan baggrund.
At vi har det så godt som vi har det er en god ting, uden tvivl, men i det moderne samfund skabes forudsætningerne for at nogle mennesker har det rigtig skidt og ikke kan følge med de mange krav samfundet sætter. Disse mennesker hjælper med at skabe et fundament for velstand, men i takt med at teknologien gør dem overflødige, bliver store samfundsgrupper glemt og udstødt. Måske er det en pris der er værd at betale, eller måske bør vi vandre bort fra Omelas.
Vores samfund er bygget op på det vi kalder kapitalisme, der (meget forsimplet) handler om at vækste velstanden så meget som muligt, ved at nogle rige mennesker kan tjene så mange penge som muligt, og dermed skabe arbejdspladser og få flere penge ud i samfundet. Nogle gange er dette en god ting, og andre gange kan disse penge blive skabt på måder der ikke tjener andre formål end penge for pengenes skyld. Vi må her overveje om vi skal vandre bort fra Omelas.
Den måde vi producerer kødprodukter på, er ved at have alt for mange dyr stuvet sammen i alt for små bure. Mange af de almindelige kyllinger vi laver på gårdene, når aldrig køledisken. De er avlet til at tage på så hurtigt som muligt, så ofte brækker de knoglerne under den store vægt, og ligger derfor på jorden uden at kunne nå deres mad. Vores grise spiser sine egne unger i desperation og køerne danser af fryd når de kommer på græs, fordi de til dagligt står uden at kunne bevæge sig. Måske er det okay, det er trods alt bare dyr, og måske bør vi finde andre løsninger og vandre bort fra Omelas.
Jeg kommer aldrig til at fortælle dig hvornår du skal vandre bort fra Omelas, om du skal prioritere de store kampe eller de små slag. Men jeg beder dig om at du forstår ideen om at gøre det, og at du med tiden finder dine egne områder du ikke vil acceptere. At du får din egen forståelse for verden, og at du i sidste ende selv vælger hvornår du vandrer bort fra Omelas. At gøre dette kræver at du udviser stort mod. Mod til at stå imod den gængse forståelse, mod til at du står op for hvad du tror på, og mod til at du vælger det du mener er det rigtige. Det er derfor min lektion hedder “Vandr bort Omelas”, fordi den ikke bare handler om at forstå historien, men fordi jeg aktivt byder dig at gøre det. Vandr bort, mit barn. Vandr bort når du selv føler at tiden er rigtig.
De store spørgsmål har ikke enkelte svar, og svarene findes ikke på så få ord som jeg giver dig her. Men når vi snakker om det med hinanden ude i verden, når vi læser om det og når vi gør det vi mener er rigtigt, så lever vi for alvor og autentisk. Men hvad dette betyder er en lektion til en anden dag.
De der vandrer bort fra Omelas – Ursula Le guin
Eating Animals: Should we stop? – Jonathan Safran Foer
Forspildte liv: Moderniteten og den udstødte – Zygmunt Bauman
Den moderne klassekamp – Slavoj Zizek
What Money Can’t buy – Michael Sandel
Mod til at vælge – Fernando Savater