Seneste artikler

I en række af breve skriver en aldrende ideehistoriker om sin afmagt i forhold til åndslivets forfald. I dette brev skriver han om sin aversion imod begrebet evidens i social- og humanvidenskab.

I Livslektioner introducerer en far sit barn til forståelser af samfundet og kommer med forslag til at søge inspiration og viden om moral og verdensforståelse. “Livslektioner” er skrevet til unge mennesker, med håb om at man som ung kan få udvidet sin horisont og danne sine egne meninger og holdninger til verden.

9/10 Mieko Kawakami er en stemme der skal holdes øje med de næste mange år. Med sin kortroman "Hevun" tvinger hun læseren til at forholde sig til ubehagelige spørgsmål, og samtidig til at acceptere at ubehagelighederne ikke nødvendigvis er uforsvarlige.

Danmarks måske mest succesfulde provokationskunstner, Marco Evaristti, er igen lykkedes med at få de danske sind i kog med udstillingen “And now you care”. Udstillingen består af tre smågrise der uden adgang til mad i et meget lille bur bliver fremvist med det formål at sætte fokus på dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Følgende er en analyse af hvad der forårsager så voldsomme reaktioner hos den almene forbruger, og hvorfor så mange er rasende, til trods for at de selv spiser konventionelt svinekød.

I Livslektioner introducerer en far sit barn til forståelser af samfundet og kommer med forslag til at søge inspiration og viden om moral og verdensforståelse. “Livslektioner” er skrevet til unge mennesker, med håb om at man som ung kan få udvidet sin horisont og danne sine egne meninger og holdninger til verden.

Uhyggelige historier er en del af de flestes barndom, men hvorfor er det væsentligt at forstå og forholde sig til historier der synes uegnede for børn, allerede fra en tidlig alder? Med afsæt i Rottefængeren fra Hameln gives en analyse af vigtigheden af disse historier for børn, ud fra både et individuelt moralsk perspektiv, og et samfundsanalytisk perspektiv.

8/10 – Når Aros Kunstmuseum i Århus sætter nye udstillinger op kan de ofte beskrives som et indblik i fortiden, eller en kritik af en nutidig samfundsbevægelse tilpas godt gemt i et stykke abstrakt konceptkunst til at det er svært for den moderne museumsgænger at få det optimale ud af oplevelsen. Men med “World in Focus” kan det tænkes at de fleste vil både nyde, tænke og reflektere ved at indtræde i dens drømmende hverdagsrum.

Et europaparlamentsvalg er som bekendt ikke det samme som et folketingsvalg, blandt andet fordi der ofte er tale om mindre kendte (læs populære) kandidater, samtidig med at valgdeltagelsen altid er markant lavere. Hertil kommer at man ved valget i år fortsatte tendensen med at sprede mandaterne ud på flere partier, da de danske MEP’er gik fra at repræsentere syv til nu ti partier. Dette betyder at man til et EP-valg både skal få de stemmeberettigede til at pege på sit parti i meningsmålingerne, men samtidig også mobilisere dem ned til stemmeurnerne for at valget kan blive en succes. Og det lykkedes langt fra for alle.

6/10 – Havde “Fuld af kærlighed” været en kunstudstilling bestående af en række uddrag fra filmen der kørte på forskellige vægge i et forsøg på at skildre scener fra et liv i en familie med en misbrugsproblematik, havde den været tæt på at fortjene 10/10. Som en film fremstår den rodet og med alt for mange løse ender, men bliver dog gjort seværdig i scener hvor familien konfronterer problematikken direkte.

7,5/10 – Teaterskolen Move’n Act opstiller som afgangsprøve Jonas Khemiris “Cirka lig med” i en udgave der imponerer i sin simplistiske stil, men samtidig bærer præg af at være et afslutningsprojekt. Dette gør forestillingen svær at vurdere, men for sin charme, relevante pointer og veloplagte cast fortjener den en karakter i den højere ende.

I anledningen af 200-året for Lord Byrons død, genoptages nu debatten om Parthenontemplets besudlede historie, og den uskønne rolle Danmark endnu den dag i dag spiller i denne græske tragedie. Med udgangspunkt i Christopher Hitcens’ “The Parthenon Marbles - The case for reunification” (2008), argumenteres der for hvorfor Danmark bør gå forrest i kampen om at restaurere den vestlige verdens vigtigste kulturelle symbol.

Skønlitteratur og videnskab bliver ofte anskuet som to meget forskellige ting. På trods af dette har Brinkmann (2012) og Moghaddam (2021) de senere år forsøgt at forene de to discipliner. Dette har de blandt andet gjort ved at anskue skønlitteratur som datamateriale til at undersøge psykologiske fænomener. Dog har deres måde at anvende skønlitteratur den problematik, at det er svært at gennemskue hvordan de finder de pointer i litteraturen, som de bruger i deres argumentation. Denne artikel giver mit bud på, hvordan man kan lave en systematisk tilgang til arbejdet med skønlitteratur, hvis formål er at give overblik og gennemsigtlighed. Citatanalyse bygger på en forståelse af viden fra hermeneutikken og pragmatismen. Metoden består af tre faser af gennemlæsningstilgange og systematiseringen af citater fra værket.

Den økonomiske ulighed i Danmark er rekordhøj, og udviklingen buldrer afsted i samme spor. SVM-regeringen og de økonomisk liberale partier mener at dette er en ligegyldighed, så længe velstanden i samfundet generelt fortsætter med at vokse. Med udgangspunkt i socialpsykologisk forskning og Slavoj Zizeks samfundsteori gives et bud på hvorfor denne tendens ikke er så ønskværdig som den gøres til.

5/10 – “Werther” i Den Jyske Opera er med et yderst velspillende Aarhus Symfoniorkester og et lille men kompetent cast af fire sangere, en fryd for denne anmelders utrænede operaøre i udgaven fra Aarhus Musikhus fredag d. 2. februar 2024. Forestillingens historie mangler dog den glød der gør Goethes oprindelige værk tidløst, og har ej den nødvendige ammunition til at skyde tilhøreren mærkbart i følelsesregistret.

Denne artikel argumenterer for en forståelse af tomhedsfølelse som en forstyrrelse af temporalitet. Forstyrrelsen af temporalitet opleves for individet som at sidde fast i nuet. Artiklen peger på at et teoretisk psykologisk begreb om tomhedsfølelse kan inspirere empiriske undersøgelser af tomhedsfølelse og skabe mulighed for nye forskningsmæssige indsigter. Artiklen er en kritisk teoretisk undersøgelse af tomhedsfølelse og når frem til definitionen af tomhedsfølelse gennem analyser af Ratcliffe, Fuchs, Køsters, Ricæur, Baudrillard og Cusmanns teorier.